Snebær

Snebær forside lille

Klik her for læseprøve

“… en intens og råkold besættelses-
tidsroman, der har dybde i psykolo-
gien og træfsikkerhed i tegningen
af de tre kvinder.”

Weekendavisen

“En stor roman i et lille format”
Jyllands-Posten

“Mette Sø skriver med nænsomhed
og giver sine tre kvindelige hovedper-
soner langt flere nuancer end jeg
længe har set.”

bogrummet.dk

Flere citater og anmeldelser


København
, efteråret 1944. De tre sabotører, Moskva, Pim og Spot får besked at indstille sabotageaktionerne og afvente videre ordrer. Men i et land fyldt med tyske soldater og danske kollaboratører kan de unge kvinder ikke sidde med hænderne i skødet. De trodser ledelsen og tager sagen i egne hænder. Koste hvad det vil

En roman om at rejse sig og kæmpe for det man tror . Om at miste sin uskyld og måske miste sig selv.


Jeg har altid interesseret mig for Anden Verdenskrig, men jeg har aldrig troet, at jeg skulle skrive en roman, der foregik dengang. Emnet er så stort, der er skrevet så meget og jeg kunne ikke se min vej ind i stoffet.

Niels

Den Jyske Rejsegruppe lige efter befrielsen. Niels Lund er manden i ridebukserne, nr. tre fra venstre.

En dag fik jeg mulighed for at møde en modstandsmand, Niels Lund, fra Den Jyske Rejsegruppe. Jeg kunne mærke, at jeg skulle møde ham, vidste ikke præcist hvorfor, men det var vigtigt, og jeg tog til Randers og tilbragte en dag med ham.

Han fortalte om gruppens aktioner og i en bisætning sagde han, at gruppen mødtes hver dag i en lejlighed, det var deres eneste sociale kontakt, de var gensidigt dybt afhængige, men kendte kun hinandens dæknavne, ikke livssituation, fortid, rigtige identitet, håb og drømme.

Der åbnede kasketten sig: hvem er man, hvis man er tvunget til at være en anden? Hvem vælger man at være; pynter man på sig selv eller nulstiller man alle sine tidligere roller og bliver en ren form af sig selv? Hvordan er man tilstede i et rum, hvor man ikke har nogen fortid og måske ingen fremtid? Hvordan tør man lægge sit liv i hænderne på nogen, man ikke aner en pind om? Hvor gør man af alt det, man ikke taler om?

Og så var jeg i gang med de første tanker om Snebær.

Niels nåede ikke at læse den færdige historie. Det er jeg ked af, men jeg er glad for, at jeg nåede at lære ham en smule at kende. Han var generøs, elskelig og ret skrap.


Trotyl i flager. Under krigen stjal man det fra militærets lagre. Foto: Nitro-chem

Min roman er fiktion, og fordi jeg ikke kendte
nok til selve modstandshåndværket, måtte jeg
ud og låne af virkeligheden for at få mere krudt
at skrive på.
Jeg besøgte bl.a. en sprængstofsekspert, som
meget generøst lagde viden til mine dummepeter-spørgsmål.

Nanna Mogensen fra Skønlitteratur på P1 var med. Her kan du høre indslaget (starter ca. 02:30)


Mens jeg researchede om København i 1944, havde jeg et overløb af tanker og historier. Dem bloggede jeg om på  Moskva Jensen


Snebær fås som: